Forældre, der begynder på pottetræningsprocessen, spekulerer nogle gange på, om der skulle være en sammenhæng mellem pottetræning og smæk. Med andre ord, forældre vil gerne vide, om smæk er et effektivt pottetræningsværktøj, og om det vil forhindre fremtidige ulykker at straffe et barn for at væde eller tilsmudse ham eller hende. Ifølge børnelæger er svaret på dette spørgsmål simpelthen "nej."
Spanking: Et ineffektivt pottetræningsværktøj
Spanking har vist sig at være et af de mindst nyttige redskaber til at lære et barn at bruge toilettet. Smæk kan føre til fysiske problemer med toiletbesøg, samt forlænge pottetræningsprocessen. Smæk kan også få børn til at gemme sig eller lyve om uønsket potterelateret adfærd, og det fratager forældre chancen for at stoppe dårlige vaner, før de begynder.
Ifølge en undersøgelse ledet af Dr. Timothy Schum er smæk et af de mindst effektive redskaber inden for pottetræning. Børn træner hurtigere og bedre med positiv forstærkning, såsom en pottestol fra forældrene, små godbidder og verbal opmuntring fra forældre. Efterhånden som børn lærer at bruge toilettet mere selvstændigt, kan forældre udfase godbidderne og belønningerne, mens de bevarer den verbale opmuntring. Smisk kan også nemt blive til misbrug, hvis en forælder er ekstremt vred. Ifølge American Academy of Pediatrics forekommer misbrug oftere under toilettræning end under nogen anden udviklingsfase i et barns liv.
Panking og fysiske toiletbesvær
Børn er ikke født med at vide, hvordan man bruger toilettet. Hele konceptet med pottetræning er, at børn endnu ikke kender de færdigheder, der kræves for at forbinde deres trang til at gå på toilettet med rent faktisk at gå på toilettet, trække bukserne ned og bruge potten. Ulykker sker, når barnet ikke er klar over, at han eller hun skal på toilettet, eller indser det for sent og ikke når på toilettet i tide. Når en forælder tæsker et barn for ulykken, hjælper det ikke barnet til bedre at forbinde følelsen af at skulle gå med de handlinger, der kræves for at bruge toilettet.
Barnet kan i sidste ende forbinde vandladning eller afføring med straf og overhovedet nægte at gå på toilettet. Konsekvent fastholdelse af urin kan bidrage til blæreinfektioner og til sidst dårlig blærekontrol, da blæren bliver overudspilet.
Hvis et barn nægter at tage sin afføring, kan det medføre fækal inkontinens og påvirkning. Denne tilstand, kaldet enkoprese, kan have alvorlige langsigtede helbredseffekter og kan være svær at behandle. Enkoprese kan også forårsage alvorlige sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, og barnet kan have behov for omfattende psykoterapi for at løse tilstanden.
Korrigering af dårlige vaner
Panisk under toilettræningsprocessen mindsker ikke antallet af ulykker, et barn kommer ud for. I stedet for at lære barnet at bevare bedre blære- og tarmkontrol, lærer det barnet at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at undgå straf. I stedet for at komme til en forælder med våde eller snavsede bukser, kan barnet simpelthen skjule det våde eller snavsede tøj og forsøge at undgå den straf, der følger med at have en ulykke.
Det er meget bedre at få barnet til at opleve den naturlige vådhed eller snavs, der følger med at have en ulykke. Forælderen kan så få barnet til at hjælpe med at rydde op i uheldet ved at tørre gulvet op, lægge bukser og undertøj i vaskemaskinen og rydde op med en våd vaskeklud eller et bad evt. Forælderen og barnet kan så diskutere, hvor ubehageligt det er at være våd eller snavset, og hvor besværligt det er at skulle rydde op i rodet. Selv en to-årig kan forstå, at det ikke er sjovt at skulle stoppe med at lege for at vaske en masse vasketøj og tage et bad.
Resultater af pottetræning og tæsk
Pottetræning og tæsk kan føre til alvorlige fysiske overgreb på et barn. Det lærer ikke barnet at bevare bedre kontrol over tarm og blære og kan føre til fysiske problemer forårsaget af at holde urin eller afføring. Smæk kan forlænge den tid, det tager at træne et barn eller endda forsinke pottetræning, indtil et barn er ældre. Den bedste måde at træne et barn på er at vente, indtil han eller hun er fysisk og ment alt klar til at træne, og derefter bruge positiv forstærkning som klistermærker, små godbidder og ros for at tilskynde til passende toiletadfærd.
